Hop til hovedindholdet

Kalundborg Kommune logo

Workshop om udvikling af idrætsstrategi for Kalundborg Kommune


Dato og tid

Tirsdag d. 2. oktober 2018 kl. 18:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 1. oktober 2018 kl. 23:55

Sted

Gørlev Hallen, Kalundborgvej 29, 4281 Gørlev Gørlev Hallen
Kalundborgvej 29
4281 Gørlev

Workshop om udvikling af idrætsstrategi for Kalundborg Kommune


Arrangementsbeskrivelse

Vil du være med til at udpege retningen for idrætslivet i Kalundborg Kommune?

- Så kom til workshop d. 2. oktober 2018 kl. 18:00 – 21:00 i Gørlev Hallen

Kultur- og Fritidsudvalget og Kalundborg Idrætsråd inviterer til workshop om udvikling af idrætsstrategi for Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune skal have en idrætsstrategi, der skal udpege retningen for udviklingen af idrætslivet i Kalundborg Kommune fremover.

Arbejdet med idrætsstrategien sker i samarbejde mellem Kultur- og Fritidsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Kalundborg Idrætsråd samt Kultur og Fritid. I forbindelse med arbejdet ønsker alle, at det brede idrætsliv involveres grundigt i processen.

Workshoppen er åben for alle med interesse i idræt og foreningsliv, og I må deltage med det antal I ønsker. Der opfordres hermed også til, at I inviterer ledere, trænere og udøvere med fra klubben, ligesom I selvfølgelig er velkomne til at dele invitationen til øvrige idrætsinteresserede personer i jeres netværk.

Selve workshoppen vil bestå af 7 forskellige tema-miniworkshops. Der vil være to runder, hvorfor man ved tilmeldingen skal tilmelde sig 2 af de 7 temaer.

Fælles for temaerne  er det fælles fokusområde, der i idrætsstrategien hedder ”Foreningslivet, bredde- og talentidræt – i alle aldre” – temaerne er:  1. Foreningslivet, 2. Breddeidræt, 3. Talentidræt, 4. Senioridræt, 5. Handicapidræt, 6. Synlighed, events og arrangementer, 7. Idrætsfaciliteter

Planen er, at hver at de 7 temaer bliver til hver sit indsatsområde i strategien med en række underliggende indsatser – og det er præcis indholdet af indsatserne vi gerne vil have jer til at byde ind på!

Hvad skal der f.eks. til for, at det bliver lettere at tiltrække frivillige? – Hvordan kan vi understøtte vores dygtigste ungdomsspillere? -
Hvad er de største udfordringer på facilitetsområdet i dag? -
Hvordan får vi flere aktive medlemmer
osv.

– disse og mange flere spørgsmål vil være relevante at diskutere og komme med inputs til på workshoppen.

Der vil blive serveret en sandwich, samt vand og kaffe under workshoppen.

Vi glæder os til at møde jer alle i Gørlev!

På vegne af Kultur- og Fritidsudvalget og Kalundborg Idrætsråd

Med venlig hilsen

Kultur- og Fritid, Kalundborg Kommune

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >