Hop til hovedindholdet

Kalundborg Kommune logo

Fremtidssikret frivillighed - Uddannelse i bæredygtig frivillighed i foreninger


Dato og tid

Torsdag d. 6. februar 2025 kl. 16:30 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 20. januar 2025 kl. 15:00

Sted

Følger senere, Følger senere, Følger senere Følger senere Følger senere
Følger senere
Følger senere Følger senere

Fremtidssikret frivillighed - Uddannelse i bæredygtig frivillighed i foreninger


Arrangementsbeskrivelse

Sådan får I flere frivillige og bevarer deres engagement

Uddannelsens formål

På “Fremtidssikret frivillighed” får jeres forening værktøjerne og metoderne til at skaffe flere frivillige i jeres forening og sikre at de frivillige, I allerede har, forbliver frivillige i længere tid. 
I lærer at skabe gode rammer, vaner og vilkår for frivillige, som sikrer, at I bevarer de frivilliges engagement over flere livsfaser, samtidig med at I bliver bedre til at rekruttere nye frivillige.

 

Uddannelsen indeholder 

  • Konkret støtte til at udvikle jeres egen, unikke frivillig-strategi
  • Konkrete værktøjer og metoder til at rekruttere og fastholde de rigtige frivillige i jeres forening.
  • Opdateret og omsættelig viden om nutidens og fremtidens frivillige.
  • Viden om, hvordan I sikrer at jeres frivillige har de rigtige opgaver, så deres engagement bevares.
  • Lette greb til at danne jer et overblik over medlemssituationen i jeres forening - hvilke frivillige mangler I og hvilke frivillige skal I passe ekstra godt på? 

 

Kompetenceprofil

Når I har gennemført denne uddannelse, er I i stand til:

  • at arbejde strategisk med at tiltrække og bevare de rigtige frivillige i jeres forening.
  • at caste jeres frivillige rigtigt, så de udfører de opgaver, der er meningsfulde for den enkelte frivillige og foreningen som helhed.
  • at bevare de frivilliges engagement gennem et helt liv.
  • at imødekomme de krav, nutidens frivillige stiller til rammerne omkring deres frivillig-indsats.
 
Hvem skal I sende fra jeres forening?

I kan sende 2-3 frivillige fra jeres forening. Det er vigtigt at I sender dem, som arbejder konkret med at tiltrække frivillige til hverdag i jeres forening. I kan med fordel sørge for, at der er mindst 1 bestyrelsesmedlem, der deltager i uddannelsen. 

 

Sådan arbejder vi på uddannelsen

Uddannelsen består af 4 gruppe-workshops og et afsluttende event.

  • Torsdag den 6. februar 2025 kl. 16.30-20.30
  • Torsdag den 6. marts 2025 kl. 16.30-20.30
  • Torsdag den 10. april 2025 kl. 16.30-20.30
  • Torsdag den 8. maj 2025 kl. 16.30-20.30
  • Afslutningsevent: Torsdag den 12. juni 2025 kl. 16.30-20.30
I de 4 workshops vil I møde de andre deltagende foreninger, og I vil få oplæg fra facilitatoren og konkrete opgaver, som I skal arbejde på under hver workshop. 

I får desuden en mængde opgaver, som I skal arbejde på sammen med resten af jeres forening i tiden mellem de enkelte workshops.

På den måde får I gradvist skabt jeres egen frivillig-strategi, som løbende bliver forankret i jeres forening, så den er klar til at leve videre i jeres daglige arbejde, når uddannelsen er slut.

Til det afsluttende event præsenterer alle deltagende foreninger deres nye frivillig-strategi, så I kan blive inspirerede af hinanden til at fastholde de gode indsatser, I har gjort under uddannelsen. 

 

Har du spørgsmål til uddannelsen?

Så send en mail til kultur@kalundborg.dk og vi vil hjælpe dig.

 

Frivillig-facilitator: Anders Greis

Uddannelsen faciliteres af Anders Greis, som er certificeret procesleder og uddannet i ledelse af frivillige hos IngerFair.

Anders vejleder og coacher foreninger, og har tidligere arbejdet med frivillige og foreninger i bl.a. Albertslund, Kalundborg, Fredensborg og Egedal kommuner. Anders har desuden etableret foreninger og arbejdet som frivillig i adskillige sammenhænge.

Som procesleder og konsulent har Anders hjulpet ledere, ansatte og frivillige hos bl.a. Hillerød Kommune, DONG Energy, Danske Bank, SOBI, Dansklærerforeningen, Danmarks Radio m.fl

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Kalundborg Kommune
Tlf: +45 59 53 44 00
kultur@kalundborg.dk

Kontaktinformation til arrangør

Kalundborg Kommune
Tlf: +45 59 53 44 00
kultur@kalundborg.dk